Demensvenlig filmvisning: Hjem
I samarbejde med Demensforeningen Østjylland og Alzheimerforeningen viser Øst for Paradis film, der egner sig godt til mennesker, der lever med demens. Det er film, hvor der er tid til fordybelse, film der hovedsageligt er visuelt fortalte i et tempo, der er til at følge med i, og så er det selvfølgelig film med noget på hjerte.
Billede: Hjem (Nordisk Film Distribution A/S)
Beskrivelse af filmen
Filmen begynder i 1991 under Balkan-krigen, hvor 6-årige Maja flygter til Danmark med sine forældre, mens hendes brødre bliver tilbage. Livet i Danmark viser sig at være langt sværere end forventet, og Maja må hurtigt tilpasse sig og tage ansvar for sine forældre. Som voksen bliver hun en succesfuld kunstner, men kæmper med en indre splittelse mellem taknemmelighed og sorg over de ofre, hendes familie har gjort.
Filmen er instrueret af Marijana Jankovic
Læs mere om filmen på Øst for Paradis hjemmeside
Praktiske informationer
Spilletid: 1 time og 45 minutter
Dato: Torsdag d. 4. juni kl. 10.00
Mødested: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, 8000 Aarhus
Pris: 60 kr.
Efter filmen afslutter vi med fælles kaffe og kage i Øst for Paradis
Tilmelding:
Kontakt Poul Erik – Demensforeningen Østjylland
Sms til 21 76 72 40 eller mail byplan@pejacobsen.dk
Frivillige fra Demensforeningen Østjylland vil være der til at tage imod jer og være behjælpelige med at finde salen og lette biografoplevelsen.
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Oversigt
- 04. jun. 2026
- 10:00 -12:00
- Øst for Paradis
- 60 kr.