Gå til hovedindhold
Kulturaktiviteter

Demensvenlig filmvisning: Nøddebo Præstegaard

I samarbejde med Demensforeningen Østjylland og Alzheimerforeningen viser Øst for Paradis film, der egner sig godt til mennesker, der lever med demens. Det er film, hvor der er tid til fordybelse, film der hovedsageligt er visuelt fortalte i et tempo, der er til at følge med i, og så er det selvfølgelig film med noget på hjerte.

Billede: Nøddebo Præstegaard (Rialto film)

 

Beskrivelse af filmen

Nøddebo Præstegaard er en dansk fortælling om studenten Nikolaj og hans to ældre brødre, der holder ferie hos den rare præstefamilie i Nøddebo. Præstens døtre Emmy og Andrea Margrethe interesserer i høj grad Nikolaj, men det bliver hans brødre, pigerne forloves med.

Filmen er instrueret af Peer Guldbrandsen.

Læs mere om filmen på Øst for Paradis hjemmeside

 

Praktiske informationer

Spilletid: 93 minutter

Dato: Mandag d. 2. februar kl. 10.00

Mødested: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, 8000 Aarhus

Pris: 60 kr.
Efter filmen afslutter vi med fælles kaffe og kage i Øst for Paradis

Tilmelding:
Kontakt Poul Erik – Demensforeningen Østjylland
Sms til 21 76 72 40 eller mail byplan@pejacobsen.dk

Frivillige fra Demensforeningen Østjylland vil være der til at tage imod jer og være behjælpelige med at finde salen og lette biografoplevelsen.

Røde Kors følgeven

Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.

Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.

Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.

Sidst opdateret: 23. januar 2026

Dokumenter