Gå til hovedindhold

Demensvenlig koncert med Signe Olsen

Musikhuset og Demensvenlig By Aarhus inviterer til en særlig formiddag, hvor musik, sang og nærvær skaber plads til fællesskab på tværs af generationer og livssituationer. Med en demensvenlig koncert sættes der fokus på relationer, minder og de øjeblikke, der binder os sammen - også når livet forandrer sig.

Kom til en koncert, som er særligt tilrettelagt for mennesker med demens og deres pårørende.

Sangene er valgt med omhu. Det er gode, velkendte sange, og man er meget velkommen til at synge med.

Publikum sidder i Musikhusets åbne café-miljø. Caféen er åben, hvis man ønsker at tilkøbe mad eller drikke.

Der er begrænset antal pladser, og adgang til koncerten kræver billet.

Koncerten byder både på fællessang og passager, hvor man blot lytter til musikken.

Om Signe Olsen

Signe er uddannet fra musikkonservatoriet og har gennem en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem musik, omsorg og menneskelig trivsel. Hun har i mere end ti år været tilknyttet projektet MusikBeRiget på Aalborg Univsersitetshospital.

 

Praktiske oplysninger:

Hvornår: d. 5. november kl. 11-12

Hvor: Musikhusets Café-scene, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

Pris: 50kr. pr. person

Tilmelding: på Musikhusets hjemmeside

Røde Kors følgeven

Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.

Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.

Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.

Sidst opdateret: 12. oktober 2026

Dokumenter