Gå til hovedindhold

Guidet rundvisning på Aarhus Rådhus

Kom til guidet demensvenlig rundvisning og oplev rådhuset indefra

Foto: Anya Winquist

 

Besøg Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte og ikoniske funkisbygning.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Tag med på turen med AarhusGuiderne, og få et enestående indblik i husets spændende historie og arkitektur. Se den flotte byrådssal samt den romantiske bryllupssal, og nyd interiøret og de mange smukke møbler, som Hans J. Wegner er hovedmanden bag. Turen er den perfekte lejlighed til at opleve rådhuset indefra.

Denne guidede tur er særligt tilrettelagt for mennesker med demens og deres pårørende. Med trygge rammer og et roligt tempo bruger vi nærværende formidling til at skabe en meningsfuld oplevelse.

 

Praktiske informationer

Dato: Onsdag den 12. november 2025 kl. 10:00-12:00

Hvor: Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C. Mødested er indenfor hovedindgangen (ved vagten)

Pris: 50 kr. per person
Der er mulighed for fælles frokost på Aarhus Rådhus med egenbetaling efter rundvisningen.

Tilmelding: via Alzheimerforeningens hjemmeside

Røde Kors følgeven

Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.

Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.

Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.

Sidst opdateret: 29. oktober 2025

Dokumenter