Guidet rundvisning på ARoS: Anna Boghiguian
ARoS tilbyder et indholdsrigt frirum for mennesker med demens og deres pårørende, når de rundviser og har samtale om en aktuel udstilling.
Fotokreditering: Anna Boghiguian – The Sunken Boat, ARoS 2025. Installationsfotos: Mads Smidstrup © ARoS 2025
En rundvisning i en udstilling med en formidlingsassistent vil hver gang være udgangspunktet for samtaler, der handler om de minder og refleksioner, som kunsten vækker. Der vil være ro og tid til fælles introduktion, kaffe og samtaler i et privat rum både før og efter rundvisningen.
Denne gang ser vi nærmere på udstillingen Anna Boghiguian – The Sunken Boat. Udstillingen inviterer dig ind i et billedrigt univers, hvor historiske fortællinger, personlige erindringer og nutidens påtrængende kriser flyder sammen.
Praktiske informationer
Mødested: ARoS Aarhus Kunstmuseum, ved Informationen. ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C
Tidspunkt: Onsdag d. 11. marts 2026 kl. 10.15-12.15
Pris: 50 kr. per person
Der er mulighed for fælles frokost i Orangeriet på ARoS med egenbetaling efter rundvisningen.
Tilmelding: Tilmelding via Alzheimerforeningens hjemmeside
En medarbejder eller frivillig fra Alzheimerforeningen Østjylland vil deltage i arrangementet sammen med deltagerne.
Tilbuddet er udviklet i et samarbejde med ARoS Aarhus Kunstmuseum, Alzheimerforeningen Østjylland og Demensvenlig By Aarhus, Aarhus Kommune.
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Oversigt
- 11. mar. 2026
- 10:15 -12:15
- ARoS, ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C (ved Informationen)
- 50 kr.