Guidet rundvisning på ARoS: Frihedens Fald – Kunsten i Tyskland 1910–1945
ARoS tilbyder et indholdsrigt frirum for mennesker med demens og pårørende, når de rundviser og har samtale om en aktuel udstilling.
Foto: George Grosz, Pillars of Society, 1926 © Neue Nationalgalerie, Stiftung Preußischer Kulturbesitz, Berlin / Photo: Kai Anette Becker
En rundvisning i en udstilling med en formidlingsassistent vil hver gang være udgangspunktet for samtaler, der handler om de minder og refleksioner, som kunsten vækker. Der vil være ro og tid til fælles introduktion, kaffe og samtaler i et privat rum både før og efter rundvisningen.
Denne gang besøger vi udstillingen Frihedens Fald – Kunsten i Tyskland 1910–1945. Udstillingen fortæller historien om en tid præget af store forandringer, håb, usikkerhed og krig. Gennem kunsten møder vi mennesker, der levede i en verden, som ændrede sig hurtigt, og som brugte kunsten til at udtrykke deres oplevelser, drømme og bekymringer.
På rundvisningen ser vi nærmere på et udvalg af værker og taler sammen om de tanker og minder, de vækker. Måske leder billederne tankerne hen på egne oplevelser af fællesskab, hverdagsliv, forandringer eller håb for fremtiden. Sammen undersøger vi, hvordan kunsten kan fortælle historier om mennesker og deres liv – dengang og nu.
Efter rundvisningen er der mulighed for fælles frokost i Orangeriet på ARoS med egenbetaling.
Frivillige fra Alzheimerforeningen Østjylland vil deltage i arrangementet sammen med deltagerne
Praktiske informationer
Mødested: ARoS Aarhus Kunstmuseum, ved Informationen. ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C
Tidspunkt: Fredag d. 6. november 2026 kl. 10.15-12.15
Pris: 50 kr. per person
Der er mulighed for fælles frokost i Orangeriet på ARoS med egenbetaling efter rundvisningen.
Tilmelding: via Alzheimerforeningen hjemmeside
For yderligere informationer om aktiviteten
Kontakt Demensvenlig By konsulent Maja Brorsbøl på tlf. 41 85 80 75, eller mail: majabro@aarhus.dk
Tilbuddet er udviklet i et samarbejde med ARoS Aarhus Kunstmuseum, Alzheimerforeningen Østjylland og Demensvenlig By Aarhus, Aarhus Kommune.
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Informationer
- 06. nov. 2026
- 10:15 -12:15
- ARoS, ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C (ved Informationen)
- 50 kr.