Gå til hovedindhold

På strøgtur i 1974 i Den Gamle By

Besøg Den Gamle By og tag på strøgtur i museets moderne bykvarter sammen med en erfaren guide.

Foto: Den Gamle By

 

På strøgturen besøger vi bl.a. Gottlieb Blomster, farvehandleren og slagterbutikken.

Der vil være tid til fælles introduktion og samtale i rolige omgivelser både før og efter rundturen.

Derudover er der mulighed for at tilkøbe kaffe/the og kage i Den Gamle Bys konditori, Café Bonnich.

 

Program:
Kl. 13.00: Vi mødes i Den Gamle Bys Hovedindgang
Kl. 13.00-13.30: Fælles velkomst i Erindringslejligheden
Kl. 13.30-14.30: På strøgtur i 1974
Kl. 14.30-15.00: Fælles afrunding i Erindringslejligheden
Kl. 15.00-? Kaffe/the og kage i Café Bonnich.

 

Tilbuddet er udviklet af Den Gamle Bys Erindringsformidling i samarbejde med Alzheimerforeningen Østjylland og Demensvenlig By Aarhus.

Frivillige fra Alzheimerforeningen Østjylland vil deltage i arrangementet sammen med deltagerne. 

 

Praktiske informationer

Mødested: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus

Tidspunkt: Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 13.00-15.00

Pris: 50 kr. pr. person.

Tilmelding: via Alzheimerforeningens hjemmeside

Røde Kors følgeven

Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.

Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.

Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.

Sidst opdateret: 18. februar 2026

Dokumenter