Rundvisning i Det Kongelige Bibliotek i Aarhus (Bogtårnet)
Har du lyst til at gå på opdagelse i historie, arkitektur og unikke samlinger, så kom med på rundvisning i Det Kgl. Bibliotek hvor vi besøger det ikoniske Bogtårn.
Det Kgl. Bibliotek byder indenfor til rundvisning, hvor du kan få indblik i, hvad kulturarv er, og hvorfor den er vigtig for både nutiden og fremtiden.
På rundvisningen fortæller vi om bibliotekets historie og samlinger, arkitekturen og studiemiljøet.
Desuden er der mulighed for at opleve udsigten fra toppen af Bogtårnet og se bibliotekets museum på øverste etage.
Bliv klogere på arkitekturen, historien, kulturaktiviteterne og Det Kgl. Biblioteks virke – hvad vi indsamler, bevarer og formidler.
Alzheimerforeningen Østjylland har udviklet besøget i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, og frivillige vil deltage i arrangementet sammen med deltagerne.
Praktiske informationer
Mødested: Det Kgl. Bibliotek, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C
Tidspunkt: Torsdag d. 12. november kl. 10.00-11.00
Pris: Gratis, men kræver tilmelding
Tilmelding: via Alzheimerforeningens hjemmeside
For yderligere informationer om aktiviteten
Kontakt Demensvenlig By konsulent Maja Brorsbøl på tlf. 41 85 80 75, eller mail: majabro@aarhus.dk
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Informationer
- 12. nov. 2026
- 10:00 -11:00
- Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C
- Gratis - men kræver tilmelding