ARoS: Sanseindstryk, der bliver hængende
På ARoS afholdes demensvenlige rundvisninger typisk fire til seks gange om året. Deltagerne mødes altid i det samme lokale, hvor der er kaffe og te, og hvor rundvisningen og dagens udstilling bliver introduceret. I rolige rammer gennemgås det praktiske, som er med til at skabe tryghed for både den, der lever med demens, og den pårørende. Rundvisningerne er i lige så høj grad et tilbud til de pårørende, og derfor er der stor opmærksomhed på, at alle skal føle sig velkomne og trygge fra start.
Foto: Mads Smidstrup
Selve rundvisningen veksler mellem formidling og tid, hvor deltagerne selv kan gå rundt i udstillingen. Ved afslutningen samles gruppen igen i det samme lokale. Her er der plads til samtale og refleksion over den oplevelse, de netop har haft. Rundviseren oplever, at udstillingerne rummer mange sanseindtryk, og at refleksionerne derfor ofte først opstår, når der er kommet lidt afstand til selve oplevelsen. Den afsluttende samtale bliver derfor et vigtigt element.
“Jeg oplever, at de er sindssygt skarpe til at fastholde sanseindtryk,” fortæller han og tilføjer, at både mennesker med demens og deres pårørende tydeligt tager noget med sig fra rundvisningen.
Rundvisningerne er tilrettelagt med stor fleksibilitet. Der er ikke planlagt andre rundvisninger i det tidsrum, hvor de demensvenlige rundvisninger finder sted. Det giver mulighed for at blive ved et værk eller et tema, hvis noget særligt fanger gruppen – eller omvendt at gå videre, hvis det ikke skaber genklang. Rundviseren er hele tiden opmærksom på, hvor gruppen er, og justerer undervejs.
"Jeg oplever, at de er sindssygt skarpe til at fastholde sanseindtryk"
“Jeg prøver at være rigtig skarp på at kigge folk i øjnene og se, hvad der foregår, og hvor meget de er med,” fortæller han.
Formidlingen tager udgangspunkt i et højt fagligt niveau. Rundviseren sætter en ære i at tage deltagerne alvorligt og formidle på lige fod. Det er en anden måde at tale om kunst på, men ikke på et lavere niveau. Tværtimod oplever han, at mange deltagere har stor viden og mange erfaringer inden for kunst- og kulturområdet.
“Mange er utrolig vidende på kunstområdet. Nogle gange bliver der lukket op for erindringer om kunstoplevelser, der ligger langt tilbage i tiden,” fortæller han.
Demensvenlighed på ARoS
På ARoS har alle rundvisere modtaget en introduktion i, hvordan man kan arbejde med mennesker, der lever med demens. Det klæder dem bedst muligt på til at formidle og skabe tryghed, som er vigtigt for gruppen.
Gruppen har begrænset antal pladser, maksimalt 14. På den måde er der bedre mulighed for nærvær undervejs i rundvisningen og i de efterfølgende drøftelser.
Derfor ser han det også som vigtigt både at møde deltagerne med respekt og at udfordre dem nænsomt. Rundvisningen skal give en kulturoplevelse på lige fod med alle andre, med plads til både nysgerrighed, refleksion og sansning.
Personligt oplever han, at det er utrolig givende at arbejde med denne gruppe. Han oplever, at gruppen i højere grad deler erfaringer og livsbegivenheder med ham, efterhånden, som de lærer hinanden at kende. Det bidrager til endnu mere kvalificeret rundvisning og styrker fagligheden i mødet med netop denne gruppe.