Demenskor træner både hjernen og hjerte
Der er hyggeligt i den lille krog af Musikhuset, hvor tæpper, dæmpet belysning og bløde sofaer skaber følelsen af at træde ind i en dagligstue og ikke et øvelokale. Der er stillet stole klar med front mod et klaver, der snart spiller op til fællessang. På et bord ligger små navneskilte, der møder deltagerne ved ankomsten. Det er en enkel gestus, der gør en stor forskel. Her bliver du ikke bare mødt – du bliver set.
Et frirum for alle
Demenskoret består både af mennesker, der lever med demens og deres pårørende. Smilene er mange, og stemningen både afslappet og tryg. Det er tydeligt, at det ikke kun handler om sang. Det handler om at høre til. Det er mere end blot et kor. Det er et fristed og et fællesskab i øjenhøjde.
Demenskoret gør, at jeg glemmer, jeg er syg. Når jeg sidder og synger, så føles det som at være højskolelærer igen og være tilbage til mit ubekymrede liv
Sanghæfterne ligger klar på stolene. Alle finder stille og rolig en plads. Demenskoret ledes af en musikterapeut og en korleder, der indbydende og hjertevarmt hilser alle velkommen. De oplever også demenskoret som et frirum for alle – både mennesker, der lever med demens, og deres pårørende. Et sted at mødes. Et sted at være sammen om noget.
En af korlederne beskriver den særlige energi, der opstår blandt deltagerne – både når de synger, og når de varmer op sammen. De griner, hygger sig og nyder øjeblikkene. Men det vigtigste er, at de gør det sammen. Den fælles oplevelse skaber en stærk følelse af samhørighed, som korlederne tydeligt mærker og værdsætter.
Korlederne understøtter og guider deltagerne undervejs. De har øje for rummet og rammen, som skal være tryg. Demenskoret skal være en god oplevelse for alle. Det hele starter med lette opvarmningsøvelser for både stemme og krop. Hele vejen igennem bliver kroppen inddraget. Der bliver grint undervejs, når det er svært at koordinere både arme, stemme og sangtekst. Sangene er ikke kun markeret med titler, men også med symboler i sanghæfterne.
”Nu synger vi den med hjertet,” siger korlederen, og alle nikker smilende til hinanden.
“Der er livsglæde og interaktion mellem mennesker uden, at man behøver at kunne sige en helt masse ord, eller uden det behøver være verbalt”
Følelsen af at vende hjem
Det musikalske univers er velkendt for mange af deltagerne. En af de kvindelige deltagere blev anbefalet af sin søn at deltage. Nu kommer hun sammen med sin mand, og hun elsker det.
”Jeg har sunget i kor i mange, mange år og jeg har altid elsket det,” fortæller hun med et smil. Nu har demenskoret hjulpet hende med at genfinde glæden ved at synge.
”Det er ikke sikkert, det altid lyder helt rigtigt, men jeg bliver glad af det,” siger hun.
Det betyder meget for hende at dele oplevelsen med sin mand. Det føles trygt at komme et sted, hvor man kender ansigterne og kan sidde det samme sted hver gang. Det er en god mulighed for at møde andre, der står i samme situation som en selv.
”Det er skidehyggeligt,” fortæller hun med et grin – og det er ikke til at tage fejl af, at hun mener det.
Den samme begejstring for musikken deler en anden deltager, der har haft demensdiagnosen i seks år. Hun er tidligere højskolelærer og har altid elsket musik. Hun er glad for at være i demenskoret, hvor hun deltager sammen med sin veninde. Når hun synger, føler hun, at hun er højskolelærer igen. Hun glemmer sygdommen og bekymringerne for en stund. Et tiltrængt åndehul.
“Jeg kan forestille mig, at jeg er højskolelærer igen. Jeg ved, at det er godt for mit humør og for mig. Det giver mig optur. Fællesskabet betyder også meget og gør virkelig meget for mig,” fortæller hun.
Effekten af demenskor
Korsang kan vække noget dybt hos mennesker, der lever med demens. Demenskor kan være en meningsfuld måde at være sammen på og have en positiv effekt på livskvaliteten.
En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at korsang kan have en markant positiv effekt på mennesker, der lever med demens. Undersøgelsen blev gennemført i forbindelse med optagelserne til DR-dokumentarserien ’Demenskoret’.
Undersøgelsen viser, at det ikke kun er den øjeblikkelige glæde ved at synge, der har betydning. Korsangen ser ud til at aktivere kroppens minder og følelser, selv hos personer med svær demens. Aktiveringen af "kropshukommelsen" kan være med til at opretholde en grundlæggende følelse af identitet, selv når de kognitive evner svækkes. Undersøgelsen viser en signifikant forbedring af deltagernes kropslige kognition, som refererer til deres evne til at kunne mærke deres følelser, finde ordene, udvise empati og opleve, at livet giver mening.
Kilde: Ny undersøgelse: Korsang løfter livskvaliteten hos personer med demens - Aalborg Universitet
Alt det, der sker mellem os
Når demensdiagnosen bliver en del af hverdagen, kan det være svært at holde relationer og fællesskaber ved lige. En af deltagerne fortæller, at hun ikke har mange venner tilbage. De fleste løb ud i sandet i takt med, at hun kom ud af arbejdsmarkedet, og de andre blev. Flere af hendes nye venskaber, som er opstået gennem diagnosen, er gået bort. Det er en svær balance. Venskaber og fællesskaber har en stor betydning. Demenskoret giver et fællesskab, hvor du kan dele interessen for musik eller nyde nærværet med andre.
Det betyder også meget for en af deltagerne, der gerne sætter sig på forreste række, så hun bedre kan høre, når de andre synger.
“Det lyder bare så smukt, når vi alle sammen synger sammen,” fortæller hun.
Demenskoret er en kærkommen aktivitet i kalenderen, som nogle gange kan være svær at fylde ud. Derfor gør hun også opmærksom på, at det er afgørende, at aktiviteterne er vedvarende. Når de stopper, kan det føles ødelæggende. Et fast fællesskab skaber tryghed, især fordi det kan være svært selv at tage initiativ og række ud, når du lever med demens.
Musikken kan noget helt særligt i forhold til demens. Sange bliver lagret et bestemt sted i hjernen, hvor vi bliver ved med at kunne hente dem frem, selv når andre funktioner og dele af hjernen bliver svækket. Når der synges i fællesskab med andre, skabes der noget særligt. Det mærkes også tydeligt, når demenskorets stemmer fylder Musikhuset.
“Der er mange, der siger, at man ikke kan lære noget, når man har demens – men jeg lærer noget hver gang, jeg kommer herned”
Det fortæller en deltager i demenskoret med et smil. For hende er det ikke bare sang, men træning af hjernen og en følelse af sejr, når nye ting lykkes.
En af korlederne kan også tydeligt mærke deltagernes udvikling gennem forløbet, hvor de fra gang til gang træder mere frem og bliver en del af fællesskabet. Der skabes en større tillid og fortrolighed i fællesskabet, når forløbet er over flere gange. Det er tydeligt at mærke hendes begejstring for musikken og fællessangens kraft. Musikken vækker minder, sanser og glemte ressourcer. En bestemt sang kan pludselig bringe duften af noget velkendt eller føre én tilbage til oplevelser, man troede var glemt. Det er netop det, musikken kan – skabe forbindelse, liv og nærvær i nuet.
Dagens kortræning sluttes af med en kop kaffe, hvor der både er plads til en god snak og stille nærvær. Den perfekte måde at smøre stemmebåndet igen efter, at det er blevet brugt godt.
Demenskoret kan virke som en lille ting, men for dem, der deltager, har det en kæmpe betydning. Det mærkes og føles med det samme.
Demenskoret Livsklang
Demenskoret er for dig, der lever med demens og gerne sammen med en pårørende. Demenskoret ledes af en musikterapeut og en korleder.
Demenskoret starter med at varme krop, stemme og humør op, hvorefter der synges sange fra et bredt, kendt repertoire. Det er både stemmen og kroppen, der bruges, når demenskoret træner.
Der er også tid til en kop kaffe og en god snak undervejs.