KØN: Historiens vingesus vækker minder
KØN har til huse i Aarhus’ gamle rådhus fra 1857 og står i dag med velbevarede udsmykninger fra en svunden tid. Bygningen har foruden rådhus, huset politistation, arresthus og Gestapos hovedkvarter. Museets vægge og rum gemmer på utallige historier, der kalder på at blive fortalt.
Du mærker det med det samme. Historiens vingesus. De flotte detaljer på trapper, vinduer, vægge og lofter, beretter om bygningens historie. Det er lige præcis det, dagens deltagere i den demensvenlige omvisning har i vente. De skal på opdagelse i bygningens historie på KØN.
En af KØN's formidlere guider deltagerne rundt blandt husets detaljer og udfolder bygningens historiske fortællinger sammen med dem. Det er en god oplevelse med spændende fortællinger, som tydeligt mærkes på deltagerne.
“Det er simpelthen til UG og slange,” siger en af deltagerne med et bredt smil på læben.
Dagens formidler udtrykker med varme i stemmen den samme begejstring.
“Jeg kan mærke, at tingene i museet kan være med til at vække minder og starte interessante samtaler,” fortæller formidleren.
Formidleren mærker, at bygningens historie og husets detaljer er med til at sætte minder og dialog i gang. Det er ikke kun et besøg på et museum. Det er en personlig rejse i minder.
“Jeg kan mærke, at tingene i museet kan være med til at vække minder og starte interessante samtaler"
En omvisning med omtanke
Denne omvisning på KØN er for mennesker, der lever med demens, og deres pårørende. Formidleren, der guider deltagerne, er fuldt bevidst om målgruppen.
Med opmærksomhed på tempo, gangbesvær og behovet for tryghed guides deltagerne nænsomt gennem fortællingerne.
“Alle de gange, jeg har haft besøg af denne målgruppe, har det været skønt,” fortæller formidleren.
Formidlerne er med til at skabe en omvisning med omtanke for målgruppen og er blevet klædt på til opgaven. For deltagerne betyder det meget, at omvisningen er tilrettelagt med netop dem for øje.
“Det fungerer godt, at det er formidlere, der ved, hvad det er for en målgruppe, de skal vise rundt,” fortæller en af deltagerne.
Flere har allerede gode erfaringer fra lignende ture fra både Rådhuset, Den Gamle By og Moesgaard Museum. Her handler museumsbesøget eller omvisningen ikke om at nå det hele, men om at være til stede sammen i øjeblikket.
“Det fungerer godt, at det er formidlere, der ved, hvad det er for en målgruppe, de skal vise rundt"
Fælles fodfæste
Besøget på KØN giver anledning til at erindre fra egen barndom og ungdom, fortælle egen historier og lytte til andres. Det mærkes tydeligt på deltagerne, at stedet vækker minder. Der bliver peget og vist, når de går rundt blandt museets udstillinger.
Og så er der noget særligt ved at være sammen med andre, der står i samme livssituation.
“Vi kommer ud blandt ligestillede,” fortæller en deltager.
Og netop dét gør en forskel. Det gør noget at mødes med andre – at dele oplevelser uden forklaringer. Den fælles oplevelse har stor betydning både for dem, der lever med demens, men også for deres pårørende. Det giver noget fælles at snakke om og nogen at spejle sig i.
“Det er godt at komme ud og snakke med andre – for os begge to,” fortæller en af deltagerne, der er gift med en demensramt.
Det er tydeligt at mærke glæden og begejstringen for sådanne muligheder. Ægtefællen, der lever med demens, smiler og tilføjer:
“Det er rart at komme ud. Selvom man ikke har haft den interesse, så kan man måske få den”.
Det er et rum for små øjeblikke af fællesskab. Et møde mellem ligestillede. En værdifuld oplevelse, der rækker langt ud over selve museumsbesøget.
Omvisningen afsluttes med en fælles frokost i KØNs café. Stemningen blandt deltagerne vidner om, at dagen har været en god oplevelse.
“Vi sidder og snakker om, hvad vi har fået ud af det, og hvad vi har set. Det er en god måde at slutte dagen af på,” fortæller en deltager.
Frokosten bliver et roligt og meningsfuldt punktum for en dag fyldt med fælles oplevelser.