Den Gamle By: Når fortiden vækker minder i nuet

Rundvisningerne byder blandt andet på besøg i Erindringslejligheden. Her er der afsat tid både før og efter rundvisningen. Før rundvisningen får deltagerne et navneskilt på, og alle har mulighed for at lande, inden rundvisningen starter. Rundvisningen afsluttes med endnu et besøg i Erindringslejligheden, hvor der er mulighed for at få en kop kaffe. Det skaber ro og giver plads til, at de sociale relationer kan udfolde sig. Både mellem deltagere, der kender hinanden, og deltagere, der ikke gør. 

Formidling med fokus på det enkelte menneske

Rundvisningerne varetages af rundvisere fra Den Gamle By. En af dem er Henning, som har mere end 20 års erfaring med erindringsformidling. Han er uddannet folkeskolelærer og bruger sin faglighed til at se og inddrage det enkelte menneske med demens og den pårørende. Fra begyndelsen af rundvisningen er han bevidst om at skabe en tryg stemning. For Henning handler det ikke om at formidle mest muligt, men om at skabe rum for det, der opstår i gruppen. 

“Jeg tager udgangspunkt i den gruppe, jeg har med at gøre. De er ligeværdige, og jeg møder dem med et åbent sind,” fortæller han. 

Selvom han har planlagt en tur på forhånd, tilpasser han helst rundvisningen, hvis han mærker en særlig interesse i gruppen. Det gør rundvisningen mere nærværende og levende. Når gruppen bevæger sig gennem de gamle gader, bruger Henning det, de ser, til at skabe en fælles samtale.  

Når minder bliver til følelser 

Et af de par, som har deltaget i rundvisningen, er vant til at komme i Den Gamle By. Manden, som lever med demens, fortæller, at han godt kan lide at komme i Den Gamle By, fordi det er sjovt at se tilbage på fortiden. 

Der er særligt én forretning, han altid gerne vil besøge. Den minder ham nemlig om hans egen karriere, og han fortæller, at der er sket en stor udvikling fra dengang, han selv arbejdede indenfor faget, til i dag.  

Hans hustru oplever tydeligt, at besøgene gør noget godt for ham. Hun kan se, at han nyder det og suger oplevelsen til sig. Selvom han ikke nødvendigvis kan genfortælle oplevelsen, når de kommer hjem, er hun ikke i tvivl om, at det har haft stor betydning i nuet. 

 ”Målet er ikke, at vi går hjem og snakker videre om det, vi har oplevet, men det er mere de følelser og erindringer, der kommer, når vi står i det”, siger hun. 

Denne tilgang er Henning som rundviser også meget bevidst om. 

”De lyser op i et smil, hvis jeg siger noget, der rammer en erindring hos dem,” fortæller Henning. 

Når det sker, retter han sit fokus derhen – uden at spørge for meget, men ved at være nysgerrig og inkludere både mennesket, der lever med demens, og den pårørende. 

Fantastisk stadig at kunne få oplevelser sammen 

Parret har tidligere været vant til at komme i Den Gamle By, men har også været vant til at have et aktivt liv med en masse andre oplevelser sammen. Efter at manden er blevet syg, er mange af de oplevelser ikke længere en mulighed på samme måde. Derfor betyder tilbud som den demensvenlig rundvisning i Den Gamle By meget. Kulturoplevelsen giver parret mulighed for at genoplive noget af det, som de tidligere har været i stand til, og det giver dem en følelse af at være på tur sammen. 

”Det giver i hvert fald også mig en livskvalitet, at vi stadig kan opleve noget sammen,” fortæller hustruen. 

Manden nikker enigt, mens han kigger på hende. 

Hustruen tror også, at sådanne kulturoplevelser gør noget godt for parforholdet. Som ægtefælle til en, der lever med en demenssygdom, bliver man meget træt, og derfor er det også rigtig godt, at man kan få nogle gode oplevelser sammen. Hun henviser både til rundvisningen i Den Gamle By, men også andre kulturtilbud som de deltager i. 

Henning oplever indimellem også, at pårørende fortæller, hvordan de i glimt genkender deres ægtefælle, som han eller hun var tidligere. Det er erindringerne, der får lov til at træde frem i nuet, og det styrker følelsen af at have en oplevelse sammen. 

Fællesskabet som et åndehul 

Ud over selve rundvisningen står de sociale relationer og fællesskabet helt centralt. Som en del af afslutningen samles deltagerne i Erindringslejligheden og drikker en kop kaffe. Henning fortæller, at de sociale relationer er noget af det vigtigste for mennesker, der lever med demens. Det er vigtigt at have noget at være fælles om, og her er kaffebordet et naturligt samlingspunkt.  

Alzheimerforeningen arrangerer også en fælles frokost efter rundvisningen for de deltagere, der har lyst. Fælles for både kaffepausen i Erindringslejligheden og den fælles frokost er, at der er mulighed for at dyrke det sociale. Hustruen til manden med demens oplever, at det er meget trygt at være en del af gruppen, og hun oplever også trygheden på sin mands vegne. Det er følelsen af at være en del af noget, der er betydningsfuldt. 

Parret har været en del af gruppen i et par år, og de kender efterhånden mange af de andre deltagere.  Det har naturligvis betydning for den fælles oplevelse, men hun oplever samtidig, at nye deltagere altid bliver taget godt imod, og at der er en utrolig åbenhed i gruppen. 

”Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan vores liv ville være, hvis der ikke var de her tilbud. For mig som pårørende betyder det rigtig meget at møde andre i samme situation og generelt er det rart at være sammen med ligestillede,” afslutter hun.