Demenskoret Cassiopeia Koret - efterår 2026
Har du eller en af dine nære relationer udfordringer med hukommelsen? Og har I lyst til at synge i et varmt og trygt fællesskab med ligesindede? Så er CASSIOPEIA-KORET det helt rette sted for jer.
Foto af korleder Pia Hessner.
Fotograf: Preben Stentof
Musik har særlig evne
Musik kan noget helt særligt i forhold til demens og hukommelsesudfordringer. De sange, vi synger, bliver lagret et sted i hjernen, hvor vi bliver ved med at kunne hente dem frem, selv når andre funktioner og dele af hjernen bliver svækket. Det giver en utrolig glæde at opleve dette i fællesskab med andre, der synger.
Hvad kommer der til at ske?
Vi lægger ud med velkendte højskolesange, og efterhånden vælger vi i fællesskab andre sange, som vi holder af. Vi synger i enkle arrangementer, hvor alle kan være med, og der er ikke krav om forhåndskendskab. Hver gang holder vi en velfortjent kaffepause med god tid til hygge, snak og socialt samvær.
Du er meget velkommen til at følges med en pårørende/ven.
Pia Hessner er korleder, og har hele livet arbejdet med musik og teater.
Har du spørgsmål vedrørende koret, så kontakt Pia Hessner på 42 13 82 82.
Praktiske informationer
Mødested:
Malling Plejehjem, Starupvej 9, 8340 Malling
Tidspunkt:
Mandage kl. 16.00-18.00
Opstart d. 19. oktober 2026. Afslutning d. 7. december 2026.
Pris:
Fra 385 kr. pr. deltager for 8 mødegange
Tilmelding:
Tilmelding på Fælles Fritids hjemmeside
eller kontakt Birgit Christensen (Fælles Fritid) på tlf: 52 24 36 26 eller
mail: info@faellesfritid.dk
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Maja Brorsbøl
Kontakt i forbindelse med yderligere information om Demensvenlig By, nye initiativer eller øvrige oplysninger.
Telefon: 41 85 80 75
E-mail: majabro@aarhus.dk