Erindringer i fællesskab
Tag med på en rejse gennem minder, oplevelser og fællesskab i Den Gamle By
Erindringer i fællesskab er et tilbud til jer, der har demenssygdom tæt inde
på livet. Deltag parvis – som ægtefæller, venner eller forældre/barn – og
mød andre ligestillede.
Besøgene tager udgangspunkt i Den Gamle Bys Erindringslejlighed, der er
indrettet som et hjem i 1950’erne. Her tilbyder vi hyggelige rammer og
fællesskab med andre.
Vi mødes i alt fire gange og vil i løbet af besøgsrækken gå på opdagelse
forskellige steder i Den Gamle By efter jeres interesser. I forløbet kommer vi
omkring det sociale, det historiske og kulturelle.
To erfarne medarbejdere fra Erindringsformidlingen er værter under besøget.
Alle besøg afsluttes med fælles kaffebord med nybagt kage.
Program:
Kl. 14: Vi mødes i Den Gamle Bys Hovedindgang
Kl. 14-15: På opdagelse i Den Gamle By. Aktiviteten varierer hver gang.
Kl. 15-16: Kaffebord i Erindringslejligheden
Praktiske informationer
Mødested: Den Gamle By (hovedindgangen), Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Tidspunkter:
Besøg 1: Torsdag d. 25/6 kl. 14-16
Besøg 2: Torsdag d. 2/7 kl. 14-16
Besøg 3: Torsdag d. 9/7 kl. 14-16
Besøg 4: Torsdag d. 16/7 kl. 14-16
Pris: 220 kr. pr. person i alt (betales i Den Gamle By ved første besøg).
Prisen inkluderer entrébillet til alle fire besøg, kaffe/the og kage. Derudover
får hvert par et gratis årskort ved forløbets afslutning.
Tilmelding: I tilmelder jer ved at skrive en besked til:
Mail: erindring@dengamleby.dk eller telefon: 41 85 09 44
Tilmeldingsfrist d. 21. juni.
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Maja Brorsbøl
Kontakt i forbindelse med yderligere information om Demensvenlig By, nye initiativer eller øvrige oplysninger.
Telefon: 41 85 80 75
E-mail: majabro@aarhus.dk