AGF - Viborg FF
Kom med, når AGF hjemme tager imod Viborg FF
Mærk suset, når spillerne løber på banen. Hør stemningen fra tribunerne. Se det grønne græs under støvlerne – og vær en del af det fællesskab, der opstår, når vi samles om noget, vi holder af.
Alzheimerforeningen Østjylland, Demensvenlig By Aarhus og AGF inviterer mennesker, der lever med demens, til en helt særlig fodboldaften på stadion – helt gratis.
Det handler ikke kun om resultatet på banen. Det handler om oplevelser, minder og om at være med.
Så tag din familie, ven eller nabo med, og kom med til en aften, hvor vi sammen hepper på AGF.
Praktiske oplysninger
Mødested: Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov
Vi mødes ved H-bygningen ved Vejlby-Risskov Hallen og følges ind.
Tidspunkt : Vi mødes kl. 17.30
Pris: Arrangementet er gratis
Tilmelding: Foregår via mail til Susanne: sni@alzheimer.dk
Røde Kors følgeven
Gennem Røde Kors Aarhus er der mulighed for at en frivillig følgeven kan ledsage dig, der lever med demens, til denne kulturaktivitet.
Den frivillige følgeven er behjælpelig med fx bustransport til og fra kulturaktiviteten og er med til selve aktiviteten, og understøtter på denne måde en tryg kulturoplevelse.
Kontakt Louise Jespersgaard i Røde Kors Aarhus for yderligere information på telefon: 60 16 70 54 eller på email: loujes@rodekors.dk.
Informationer
- 25. okt. 2026
- 17:30 -20:00
- Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov
- Gratis